AFGØRELSE
i sag om Kystdirektoratets afslag på ansøgning om lukning af hul
mellem sandfanger og strand i Snekkersten Havn
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter kystbeskyttelseslovens
1 § 18, stk. 3, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster afgørelse fra Kystdirektoratet af 8. april 2014 om afslag på ansøgning om lukning af hul mellem sandfanger og strand i Snekkersten Havn.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. kystbeskyttelseslovens § 18 b. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet
Afgørelsen er påklaget til miljø- og fødevareministeren af adressaten for afgørelsen. Klagesagen er efterfølgende overført til Natur- og Miljøklagenævnet, der ved lov nr. 178 af 24. februar 2015 om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi blev klageinstans for afgørelser efter kystbeskyttelsesloven. Klagebestemmelsen i lovens § 2, nr. 4, trådte i kraft pr. 1. juli 2016.3 Klagesagen er pr. 1. februar 2017 overgået til be-handling i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klager har navnlig anført, at Kystdirektoratet ikke har søgt sagen belyst hos de implicerede parter, at hullet mellem kysten og sandfangeren blev etableret, fordi Helsingør kommune anbefalede det, og at Kystdirektora-tet har tilsidesat en udtalelse fra rådgivere, der tydeligt påpeger, at det ansøgte vil løse problemet med tang.
Sagens oplysninger
Kystdirektoratet meddelte den 8. april 2014 afslag på ansøgning om luk-ning af hul mellem sandfanger og strand i Snekkersten Havn.
Sagsforløb
I 2004 meddelte Kystdirektoratet principiel tilladelse til etablering af en sandfanger på søterritoriet nord for Snekkersten Havn. Den 21. august 2007 meddeltes endelig tilladelse til anlægget. Denne tilladelse blev påklaget af Snekkersten Beboerforening.
Transportministeriet stadfæstede den 3. september 2010 afgørelsen med de fastsatte vilkår og tilføjede yderligere fire vilkår, herunder, at sand-fangeren ikke på noget tidspunkt må blive landfast ved tilsanding eller på anden måde. Vilkårene var foreslået af Helsingør Kommune i forbindelse med høringen under klagesagens behandling.
Det fremgår af sagen, at sandfangeren er etableret med henblik på at undgå tilsanding af havnen. Det fremgår ligeledes, at vilkåret om, at sandfangeren ikke må blive landfast, er indsat for at sikre, at sandfange-ren ikke kan indgå i en egentlig havneudvidelse med bl.a. flere fortøj-ningspladser.
Den 2. september 2013 søgte Snekkersten Havn om tilladelse til i en for-søgsperiode på op til 3 år at lukke hullet mellem sandfangeren og stran-den med kampesten for at forhindre ophobning af tang på kysten nord for havnen. Tangen lægger sig i vinterperioden og rådner med store lugtgener til følge.
Afgørelsen
Det fremgår af afgørelsen af 8. april 2014, at Kystdirektoratet ikke har fundet, at der er tilstrækkelig sandsynlighed for, at en lukning af det eksi-sterende hul mellem sandfangeren og stranden vil afhjælpe tangproble-merne. Endvidere har Kystdirektoratet ikke fundet, at de hensyn samt vilkår, der ligger til grund for den endelige tilladelse, særligt vilkåret om at sandfangeren ikke på noget tidspunkt må blive landfast ved tilsanding eller på anden måde, kan tilsidesættes.
Kystdirektoratets bemærkninger til klagen
Kystdirektoratet har i sine bemærkninger til klagen af 19. juni 2014 yder-ligere anført, at Kystdirektoratet, Snekkersten Borgerforening og Snek-kersten Havn tilsluttede sig de vilkår, som blev tilføjet i forbindelse med Transportministeriets afgørelse i 2010.
Det, at sandfangeren ikke på noget tidspunkt må blive landfast ved til-sanding eller på anden måde, er et vilkår i en afgørelse stadfæstet af Transportministeriet, og kan derfor efter Kystdirektoratets opfattelse ikke ses som et krav, stillet af Helsingør Kommune, der kan fraviges.
Yderligere oplysninger
I forbindelse med klagesagens behandling har Helsingør Kommune ved mail af 26. juni 2015 oplyst, at Helsingør Kommunes Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg på møde den 21. august 2014 besluttede at bakke op om den forsøgsvise lukning. En væsentlig begrundelse fra udvalgets side var, at man gerne ville afhjælpe lugtgenerne fra tang, der ophobes bag sand-fangeren. Det fremgår af mailen, at kommunen modtager mange klager fra beboerne omkring Snekkersten Havn. Enslydende for klagerne er, at stanken af rådden tang er ganske uudholdelig.
Derudover har Snekkersten Borgerforening fremsendt en række indlæg og dokumenter, herunder en kopi af brev fra foreningen til klagers rådgi-vere med foreningens bemærkninger til rådgivernes forslag om lukning af sandfangeren og rådgivernes svar herpå. Der fremgår, at der er stor uenighed om, hvad der skal til for at afhjælpe problemet med ophobning af tang og de deraf følgende lugtgener.
Kystdirektoratets supplerende bemærkninger
I forbindelse med sagens behandling har sekretariatet hørt Kystdirektora-tet om de nye oplysninger. Kystdirektoratet har fastholdt afgørelsen, og hertil bemærket, at der også var andre parter/interessenter, udover kom-munen, i den oprindelige klagesag.
Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Efter kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 3, kan afgørelser efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, der er truffet af Kystdirektoratet, påklages til Miljø- og Fødeva-reklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det er et retligt spørgsmål, om Kystdirektoratets afgørelse lider af retlige mangler og er gyldig, herunder om Kystdirektoratet har undersøgt og belyst sagen tilstrækkeligt. Det er derimod ikke et retligt, men et skøns-mæssigt spørgsmål, om der efter Kystdirektoratets vurdering er forhold, der taler for og imod et ansøgt projekt. Sådanne spørgsmål kan derfor ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, bestemmer, at på søterritoriet må der kun efter tilladelse fra Kystdirektoratet udføres anlæg eller an-bringes faste eller forankrede indretninger eller genstande.
Der er ansøgt om udlæg af kampesten på søterritoriet med henblik på at lukke et hul mellem sandfanger og strand, og der er således tale om etab-lering af faste indretninger på søterritoriet, der kræver tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.
Kystdirektoratet har foretaget en konkret faglig vurdering af det ansøgte. Nævnet finder ikke, at der i sagen er oplysninger eller forhold, der giver grundlag for at antage, at en yderligere oplysning af sagen ville have ført til et andet resultat.
Direktoratet har vurderet, at det ansøgte ikke vil løse de konkrete proble-mer med ophobning tang, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det oprindelige vilkår om, at sandfangeren ikke må blive landfast. Det for-hold, at klager er uenig i direktoratets vurdering af, at det ansøgte vil løse problemerne med ophobning af tang, er ikke et retligt, men et skønsmæs-sigt spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve.
Det er herefter samlet set Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at Kystdirektoratet har truffet afgørelse inden for sin kompetence i henhold til lovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, og at direktoratet ikke herved har tilsidesat forvaltningsretlige principper.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster på den baggrund Kystdirekto-ratets afgørelse af 8. april 2014 om afslag på ansøgning om lukning af hul mellem sandfanger og strand i Snekkersten Havn.
Jeanette Christensen
Stedfortrædende formand
Afgørelsen er sendt til:
Fonden Snekkersten Havn v. Jørgen F. Jørgensen – adm@snekkerstenhavn.dk
Kystdirektoratet, j.nr.: 13/00778-34 – kdi@kyst.dk; avi@kyst.dk
Snekkersten Borgerforening v. formand Jan Horn Petersen – janhorn@teliamail.dk
Helsingør Kommune - mail@helsingor.dk
